Af Ritzau - 16/04-17 12:14; Opdateret: 16/04-17 12:48

Ni er sårede i skyderi på natklub i OhioNi er sårede i skyderi på natklub i Ohio

Amerikansk politi har modtaget opkald om et skyderi på en natklub i Ohio. Flere meldes sårede.

Ni er sårede og to er i kritisk tilstand efter et skyderi på en natklub i Ohio tidlig søndag morgen, siger amerikansk politi ifølge CNN.

Alle de ni sårede er ifølge CNN blevet transporteret til hospitaler i området.

Ifølge det amerikanske medie modtog politiet opkaldet om skyderiet klokken 03.20 lokal tid.

Natklubben hvor skyderiet har fundet sted ligger i det nordøstlige Columbus, der er hovedstaden i den amerikanske delstat Ohio.

Ifølge CNN er der endnu ingen oplysninger om gerningsmændene ved skyderiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx