Af Ritzau - 19/03-17 13:37

Lyskeskade holder formstærk Dolberg ude af ligakampLyskeskade holder formstærk Dolberg ude af ligakamp

Kasper Dolberg har pådraget sig en lyskeskade og er ikke med, når Ajax søndag møder Excelsior.

Den unge formstærke angriber Kasper Dolberg er ikke med i truppen, når Ajax søndag eftermiddag klokken 14.30 møder Excelsior i den hollandske liga.

Den hollandske klub meddeler på Twitter, at Dolberg er ude som følge af en lyskeskade.

Det er uvist, om skaden kan påvirke Dolbergs deltagelse i næste søndags VM-kvalifikationskamp, hvor Danmark møder Rumænien på udebane.

Bliver Dolberg ikke klar, kan landstræner Åge Hareide ærgre sig over at mangle en teenager med mål i støvlerne for tiden.

Så sent som torsdag spillede Dolberg en hovedrolle, da Ajax ekspederede FC København ud af Europa League-ottendedelsfinalen.

19-årige Dolberg scorede til kampens slutresultat 2-0, da han udnyttede et straffespark, der var begået mod ham selv. En uge forinden havde han også scoret Ajax' mål, da FC København sejrede 2-1 i det første opgør.

Dansk Boldspil-Union har ikke meldt noget ud om Dolbergs skade i forhold til næste uges landskamp.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx