Af Ritzau - 04/06-17 12:02

May: Politiet brugte kun otte minutter på at dræbe jihadisterMay: Politiet brugte kun otte minutter på at dræbe jihadister

Den britiske premierminister taler om fire punkter til at bekæmpe britiske jihadister efter angreb i London.

Tre gerningsmænd i London blev skudt og dræbt af politiet otte minutter efter, at byens politi var blevet alarmeret.

Det siger premierminister Theresa May i en kommentar foran Downing Street 10 til lørdag aftens jihad-angreb i London.

Hun bekræfter, at det var radikale islamister, der dræbte syv mennesker og sårede op mod 50 på London Bridge og kvarteret Borough Market med mange pubber og restauranter.

Hun siger, at en plan i fire punkter skal være næste skridt over for islamistiske terrorister.

Storbritannien skal modgå islamistisk ekstremisme ved at fremstå som eksempel på frihed og muligheder. Samtidig skal man bremse ekstremister i at udbrede deres idéer online.

Det skal være slut med tolerance over for islamister og hadprædikanter. Straffe for terrorvirksomhed skal strammes, selv når det er mindre overtrædelser. Og de britiske antiterrorkorps skal styrkes, siger hun.

Premierministeren nævner dog ingen konkrete initiativer.

May bekræfter, at det britiske valg torsdag ikke vil blive berørt af begivenhederne i London.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx