Af Ritzau - 26/03-17 17:13; Opdateret: 26/03-17 19:54

Lig på strand på Falster er 74-årig lokal mandLig på strand på Falster er 74-årig lokal mand

Lørdag fandt en forbipasserende hundelufter en død mand på Falster. Nu har politiet identificeret liget.

Det er liget af en 74-årig mand fra lokalområdet, som en forbipasserende fandt lørdag formiddag på stranden nær Stubbekøbing på Falster.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, der søndag har fået identificeret manden.

Politiet regner ikke med, at der ligger en forbrydelse bag, og det er stadig usikkert, hvordan manden er omkommet.

- Et ligsyn i morgen vil formentlig afgøre dødsårsagen, siger vagtchef Ehm Christensen.

Politiet offentliggjorde lørdag et signalement af manden, som var iført en gul jakke og blå bukser.

- Nogle lokale beboere henvendte sig på baggrund af signalementet og gav os en idé om, hvem det var. Senere i dag fik vi så pårørende til at komme og identificere ham, siger Ehm Christensen.

Det var en hundelufter, som lørdag omkring 10.50 fandt liget af manden ved stranden ved Granhegnet nær Stubbekøbing.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx