Af Ritzau - 20/12-16 14:18

Løkke: Angreb omdannede julestemningen til tragedieLøkke: Angreb omdannede julestemningen til tragedie

Angrebet i Berlin er et angreb på vores samfundsform, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger skarp afstand til angrebet i Berlin, hvor en lastbil mandag aften bragede ind i et julemarked nær Gedächtniskirche.

- Det er ikke kun et angreb på vores nære nabo. Det er et angreb på vores samfundsform. På vores fælles værdier, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

- Jeg føler i dag med alle tyskere, ofrene og deres venner og familier. Jeres sorg er vores sorg. Jeres kamp er vores kamp.

Han understreger, at de danske myndigheder følger situationen i Berlin tæt.

Tolv mennesker blev dræbt ved angrebet, mens knap 50 personer blev såret. Ingen danskere kom til skade ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice.

- Igen i går var vi vidne til koldblodig foragt for liv. Alt for mange mistede livet, og endnu flere blev såret ved et brutalt angreb i Berlin, siger statsministeren og fortsætter:

- Forventningsfulde børn med deres forældre og venner hyggede sig på et helt almindeligt julemarked, da en kold ugerning pludselig omdannede julestemningen til en tragedie.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Alle frygter det værste: Nu kommer...
bt.dk
Lagde du mærke til denne detalje til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx