Af Ritzau - 04/05-17 21:30

Krohn-Dehli er tilbage efter et års skadepauseKrohn-Dehli er tilbage efter et års skadepause

Michael Krohn-Dehli er med i Sevillas trup til fredagens opgør mod Real Sociedad i den spanske liga.

Landsholdsspilleren Michael Krohn-Dehli kan fredag gøre comeback for Sevilla efter et års skadespause.

Den danske midtbanespiller er udtaget til Sevillas ligakamp mod Real Sociedad.

Dermed er ventetiden snart ovre for Krohn-Dehli, der i april sidste år kom til skade med knæskallen i semifinalen i Europa League, da Sevilla mødte Shakhtar Donetsk.

Den 33-årige dansker fik et tilbagefald under genoptræningen, og i januar måtte han endnu en gang på operationsbordet.

Sevilla indtager fjerdepladsen i den bedste spanske fodboldrække, mens Real Sociedad er nummer syv.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx