Af Ritzau - 08/04-17 07:15

Magnussen i 12. bedste tid ved sidste træning i ShanghaiMagnussen i 12. bedste tid ved sidste træning i Shanghai

Den danske Formel 1-kører formåede at holde sig foran sin holdkammerat fra Haas. Vettel igen hurtigst.

Kevin Magnussen kørte i 12. bedste tid ved den tredje og sidste træning forud for årets andet grandprix i Shanghai.

Magnussen, der endte med at udgå af årets første grandprix i Melbourne, har dermed fået en langt bedre optakt før lørdagens kvalifikation, end han fik det for to uger siden i Australien.

Magnussen formåede ved træningen at holde sig foran sin franske teamkammerat, Romain Grosjean, der kom i over stregen i 14. bedste tid i sin Haas-racer.

De to røde Ferrarier med Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen var hurtigst på banen ved det kinesiske grandprix i Shanghai. Efter de to fulgte bilerne fra Mercedes med Valtteri Bottas og Lewis Hamilton bag rettet.

Senere lørdag er der kvalifikation forud for søndagens grandprix, der køres tidligt søndag morgen dansk tid.

Årets første grandprix blev kørt i Melbourne. Her vandt Sebastian Vettel foran Lewis Hamilton.

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean udgik med problemer på bilen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx