Af Ritzau - 29/12-16 19:00

Syrien: Våbenhvile giver chance for politisk løsningSyrien: Våbenhvile giver chance for politisk løsning

Både regeringen i Syrien og i nabolandet Tyrkiet betegner våbenhvileaftale som en reel mulighed for fred.

Våbenhvileaftalen for Syrien giver en "reel mulighed" for at få en politisk løsning på plads.

Det siger Syriens udenrigsminister, Walid al-Moualem, i en udtalelse på statsligt syrisk tv.

- Der er en reel mulighed for en politisk løsning på krisen og en afslutning på blodsudgydelserne, siger udenrigsministeren ifølge AFP.

Han tilføjer, at Syrien vil deltage i kommende fredsforhandlinger "med et åbent sind".

Rusland og Tyrkiet presser på for at få indledt fredsforhandlinger i Kasakhstan.

Moualem understreger, at de oprørsgrupper, der har skrevet under på aftalen, nu må tage afstand til Islamisk Stat og til Fateh al-Sham Fronten, der tidligere var kendt under navnet Nusra Fronten.

Sidstnævnte er knyttet til terrornetværket al-Qaeda.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, betegner den planlagte våbenhvile som en "historisk mulighed" for at få afsluttet den snart seks år lange konflikt i Syrien.

- Denne chance må absolut ikke forpasses. Det er en historisk mulighed, siger han på en pressekonference i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Samtidig antyder den tyrkiske leder, at Tyrkiet vil fortsætte sin foreløbig fire måneder lange kamp mod den militante gruppe Islamisk Stat og mod militante kurdiske grupper i Syrien.

- Kampen mod terror, herunder Daesh, vil fortsætte indtil vore borgeres sikkerhed er garanteret, siger Erdogan med brug af et arabisk navn for Islamisk Stat.

Også det amerikanske udenrigsministerium byder våbenhvileaftalen, der er forhandlet på plads af Rusland og Tyrkiet, velkommen.

- Enhver indsats der kan stoppe volden, redde liv og skabe grundlag for fornyede og produktive politiske forhandlinger, er velkomment, siger Mark Toner, der er talsmand for USA's udenrigsministerium.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: Prins Nikolai er på...
bt.dk
Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Læge kiggede stortalent i øjnene, da...
bt.dk
Er dette billedet, der viser, at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx