Af Ritzau - 06/03-17 19:28

Ukraine anklager Rusland for terrorisme under FN-retssagUkraine anklager Rusland for terrorisme under FN-retssag

Konflikten i det østlige Ukraine har varet i tre år og kostet 10.000 livet. Nu er konflikten for retten.

Ukraine opfordrer Den Internationale Domstol i Haag til at hjælpe med at sørge for stabilitet i den krigshærgede østlige del af landet.

Landet har anklaget Rusland for at støtte terrorister i konflikten mellem Ukraine og prorussiske oprørsgruppe, og mandag var sagen for første gang for retten.

- I dag beder jeg retten om hjælp til at beskytte det ukrainske folks mest basale menneskerettigheder, sagde Ukraines viceudenrigsminister Olena Zerkal.

- Tusindvis af ukrainere har allerede været udsat for dødelige angreb, tilføjede hun.

Rusland havde ingen kommentarer efter dagens høring i retten, men skal tale deres sag tirsdag.

Konflikten i det østlige Ukraine har varet i tre år og kostet 10.000 livet, ligesom det har ført til Ruslands annektering af halvøen Krim.

Det har anstrengt forholdet mellem Rusland og Vesten.

Nato har styrket sin tilstedeværelse blandt allierede lande i Østeuropa. Disse lande er nervøse oven på annekteringen af Krim.

Ukraine beskylder russerne for at bevæbne de prorussiske styrker i Østukraine.

Samtidig kræver ukrainer erstatning for angreb mod civile under konflikten, heriblandt nedskydningen af flyet MH14 over det østlige Ukraine i sommeren 2014, hvor 298 mistede livet.

Men fra Kreml lyder, at hele retssagen er motiveret af "politiske interesser".

Samtidig anklager russerne regeringen i Ukraine for at "udvise en manglende vilje til at indgå i konkret dialog".

Der har for nylig været samtaler mellem Ukraines præsident, Petro Porosjenko, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Men de har været frugtesløse, lyder det fra Ukraine.

Porosjenko kaldte begyndelsen på retssagen for et historisk øjeblik på Facebook.

- Sandheden er stærkere end våben, skrev han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx