Af Ritzau - 24/12-16 14:45

Den tyske forward Draxler flytter til franske PSGDen tyske forward Draxler flytter til franske PSG

Fransk topklub menes at have betalt op mod 40 millioner euro for tysk forward.

Den tyske forward og landsholdsspiller Julian Draxler forlader i januar Wolfsburg til fordel for Paris Saint Germain, hvormed der afsluttes et langtrukket transferopgør med Bundesligaen.

Både tyske og franske medier skriver, at transfersummen er på mellem 36 og 40 millioner euro (mellem 267 og 284 millioner kroner).

Klubberne har ikke offentliggjort detaljer om handlen. Draxler underskriver i januar en kontrakt for fire og et halvt år.

Paris Saint-Germain jagter det femte franske mesterskab i træk, men er fem point efter topholdet i Ligue 1, Nice.

Derfor skal der ske noget i den topambitiøse franske klub, som i januar kan hente nye spillere inden næste ligakamp, som er 14. januar 2017.

Ifølge den tyske Avis Bild skulle også Juventus og Arsenal have været interesseret i sikre sig Draxler.

Julian Draxler skiftede i slutningen af august i 2015 fra Schalke 04 til Wolfsburg, som har haft en svær halv sæson i Bundesligaen.

Wolfsburg ligger med afslutningen af første del af sæsonen på 13.-pladsen i ligaen, og det er blot blevet til fire sejre i 16 opgør indtil nu.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Fuld S-profil var rasende efter...
bt.dk
Politiet rydder Pusher Street - igen
bt.dk
Brandfolk slås mod voldsom brand -...
bt.dk
Politiet efterlyser 8-årig dreng...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx