Af Ritzau - 06/12-16 10:55

Kjærsgaard: Eneren Camre satte fingeren på et ømt punktKjærsgaard: Eneren Camre satte fingeren på et ømt punkt

Mogens Camre gik over stregen i visse sammenhænge, erkender den afdøde politikers tidligere formand.

Muslimerne skal hjem til muslimland. Fjenden er midt i blandt os og overalt i den muslimske verden.

Der er kontroversielle citater nok at plukke af fra den afdøde politiker Mogens Camres lange karriere.

Og den tidligere europaparlamentariker og folketingsmedlem gik nogle gange over stregen, erkender hans tidligere partiformand Pia Kjærsgaard (DF).

Men han formåede også at sætte fingeren på to ømme punkter i dansk politik, udlændingeområdet og skepsissen over for EU, skriver Pia Kjærsgaard på sin facebookprofil.

- Jeg nærede en grundlæggende respekt for hans viden, ihærdighed og for ham som person, skriver Kjærsgaard.

Camre var socialdemokrat frem til slutningen af 90'erne. Han sad i mange år i Folketinget for partiet, men blev i 1999 Dansk Folkepartis kandidat til Europa-Parlamentet.

Pia Kjærsgaard betegner Mogens Camre som en ener.

- Mogens har været en enorm kapacitet for Dansk Folkeparti, hvor han har repræsenteret partiet i Europa-Parlamentet og byråd, skriver hun.

- Der er ikke nogen tvivl om, at han gik over stregen i visse sammenhænge, men han satte også ofte fingeren på et ømt punkt i forhold til udlændingeområdet og EU-skepsissen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx