Af Ritzau - 19/01-17 17:08; Opdateret: 19/01-17 17:52

Radio Ritas rødhårede ejer er død i en alder af 70 årRadio Ritas rødhårede ejer er død i en alder af 70 år

Inger Hovman med det røde hår er gået bort efter mange roller på teatre, på tv og på film.

Skuespiller Inger Hovman er gået bort i en alder af 70 år, skriver flere medier.

Ifølge Ekstra Bladet døde den folkekære skuespiller af kræft

Inger Hovman blev uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater fra 1970 til 1973.

Hun fik engagement på Odense Teater og medvirkede allerede i 1973 i Rottefælderevyen i Svendborg.

Inger Hovman med det røde hår optrådte på mange teatre, på tv og på film, og hendes sans for timing, en god sangstemme og den barokke humor var i høj grad hendes særkende.

Hun er særlig kendt for sin tid som den skrappe ejer Fru Rita, da Radio Rita sendte på P3 i 1980'erne, hvor Hans Otto Bisgaard var vært.

Desuden medvirkede hun i tv-serierne "Strandvaskeren", "Tre ludere og en lommetyv", "Gøngehøvdingen" og "Nikolaj og Julie".

Af film kan blandt andet nævnes "Lille Virgil og Orla Frøsnapper", Sirup" og "Kun en pige".

Inger Hovman efterlader sig to døtre, som hun fik med sin nu afdøde mand, skuespilleren Jess Ingerslev.

I de senere år levede Inger Hovman uden for rampelyset.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx