Af Ritzau - 22/12-16 11:08; Opdateret: 22/12-16 11:42

Putin vil opruste Ruslands atomprogramPutin vil opruste Ruslands atomprogram

Rusland mener, at det er nødvendigt at opruste atomprogram for at holde øje med ændringer i magtbalancen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, oplyser, at han agter at opruste Ruslands atomprogram.

Det skriver nyhedsbureauet Tass.

- Det er nødvendigt for at holde øje med ændringer i magtbalancen og den militærpolitiske situation, især ved de russiske grænser, siger Putin ved et møde i det russiske forsvarsministerium.

- Vi er nødt til at forbedre vores strategiske atommidler, og derfor er vi nødt til at udvikle missiler, der kan trænge igennem hvilket som helst missilskjold, tilføjer Putin.

Tonerne fra Putin kommer, efter at forsvarsminister Sergej Shoigu kan fortælle, at USA ligeledes opruster sit atomprogram, skriver Tass.

Putin slår fast, at det ikke blot er atomvåben, hvor Rusland skal spille med musklerne.

- Ikke-atomvåben skal også opgraderes, så de er i stand til at neutralisere hvilken som helst trussel, siger han.

Ved mødet har Sergej Shoigu også informeret om, at det russiske militær har afprøvet 160 typer af moderne, opgraderede våben under landets mission i Syrien.

Putin håber, at det kan betyde et bedre samarbejde med Ruslands strategiske partnere.

- Ruslands succes af brugen af nye våben i Syrien åbner for nye perspektiver for udviklingen af militært og teknisk samarbejde.

- Vi er klar over udenlandsk interesse i vores våben, og det skal vi drage størst mulig nytte af, siger han.

/ritzau/Tass

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx