Af Ritzau - 03/07-17 07:38

Problemramt sundheds-it skal hente millionbesparelseProblemramt sundheds-it skal hente millionbesparelse

Region Hovedstaden vurderer, at Sundhedsplatformen trods store problemer kan spare 102 millioner næste år.

Det er endnu ikke lykkedes at implementere it-systemet Sundhedsplatformen på Region Hovedstadens hospitaler, som det var planlagt.

Alligevel er der allerede fra og med næste år indregnet forventede besparelser for 102 millioner kroner i hospitalernes budget.

Det fortæller DR P4 København, som har set et internt budgetdokument.

De ventede besparelser undrer blandt andet Anja Mitchell, der er formand for Overlægeforeningen.

- Samtidig med, at man forsøger at implementere så store forandringer, vil man høste gevinster.

- Det anser jeg for at være urealististisk. Og meldingen om, at man vil høste gevinsterne, kan virke kontraproduktivt, for folk kan jo se, at der stadig er problemer, siger Anja Mitchell til DR P4 København.

Også Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi og afdelingschef hos Kræftens Bekæmpelse, har svært at ved at tro på de indregnede effektiviseringsgevinster.

Han baserer sin holdning på erfaringer med samme system i andre lande.

- Og ud fra de erfaringer er det meget urealistisk at forvente, at Region Hovedstaden i 2018 kan hente gevinstrealiseringer på Sundhedsplatformen, siger han.

Koncerndirektør Jens Gordon Clausen fastholder imidlertid, at der kan spares millioner allerede næste år

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx