Af Ritzau - 28/01-17 13:39

FC Midtjylland udlejer Pusic til hollandsk klubFC Midtjylland udlejer Pusic til hollandsk klub

FC Midtjylland udlejer angriberen Martin Pusic til hollandske Sparta Rotterdam i resten af denne sæson.

FC Midtjylland har udlejet Martin Pusic til den hollandske fodboldklub Sparta Rotterdam frem til sommer.

Den østrigske angriber kom til FC Midtjylland for to år siden og var med til at spille det danske mesterskab hjem til klubben.

Allerede dengang var det planen, at han på sigt skulle videre i sit fodboldliv, og det er sket nu med udlejningen til den hollandske Æresdivision-klub.

- Martin skulle være med til at hjælpe os til at blive dansk mester og spille os i gruppespillet i Europa League.

- Og så var en del af planen også, at vi skulle forsøge at hjælpe ham videre efter halvandet til to år i klubben, siger FCM-sportsdirektør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside.

- Vi er rigtig glade for det, Martin har givet os. Han har bidraget med en enorm vindervilje, og han har arbejdet hårdt og scoret mange mål for os.

- Han er en spiller, vi har sat pris på, og som vi har været glade for at have i FC Midtjylland, siger sportsdirektøren.

Martin Pusic blev superligatopscorer i FC Midtjyllands guldsæson 2014/2015, og den 29-årige angriber nåede i 72 kampe at score 25 mål.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx