Af Ritzau - 22/06-17 13:31

Londons borgmester ønsker medlemskab af indre markedLondons borgmester ønsker medlemskab af indre marked

Barren ved forhandlingerne med EU er blevet flyttet, siger London-borgmester til Theresa May.

Londons borgmester, Sadiq Khan, opfordrer premierminister Theresa May til at gå efter, at Storbritannien kan forblive en del af EU's indre marked under brexit-forhandlingerne.

- Barren ved forhandlingerne er blevet flyttet," siger Khan i en erklæring.

Her understreger han, at adgang til et indre marked mindst må sikres i den overgangsperiode, hvor Storbritannien frigør sig fra EU.

Khan siger videre, at "regeringen nu må lytte til befolkningens vilje og lægge al ideologi til side", så der kan blive ført fornuftige forhandlinger. Det kan sikre et fortsat britisk medlemskab af det indre marked.

May har sagt, at hun ønsker et klart brud med EU-blokken. Det indebærer et farvel til det indre marked.

Den konservative Theresa May siger, at hun vil finde "den størst mulige" konsensus for forhandlingerne om at forlade EU. Det fremgik af den britiske dronnings tale til parlamentet onsdag.

Talen er skrevet af premierministeren, og den fremlagde en ny regerings politiske ambitioner.

Storbritannien står over for at skulle forhandle præmisserne for landets farvel til EU med unionen selv.

I talen lover May "ydmyghed" under forhandlingerne.

De Konservative har stået for et omfattende brud med EU i forhandlingerne. Oppositionspartiet Labour står for en blødere linje.

Det nylige valg endte med, at De Konservative gik markant tilbage.

Derfor var det et spørgsmål, om Theresa May ville gå på kompromis med Labour for at skabe en bredere funderet opbakning til den politiske linje i forhandlingerne.

Den britiske finansminister, Philip Hammond, frygter, at investeringer i erhvervslivet bliver udsat, indtil det sandsynlige udfald af brexit-forhandlingerne står klart.

- Der ville lyde et stort lettelsens suk fra erhvervslivet, hvis vi var i stand til at få en hurtig overgangsaftale, siger Hammond til tv-stationen Sky

Hammond opfattes som talsmand for eliten i Londons finansdistrikt, der frygter, at Storbritannien vil miste mange aktiviteter i EU, efter at May har sagt, at "ingen aftale er bedre end en dårlig aftale".

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx