Af Ritzau - 08/04-17 09:32

Ni sårede er under behandling på sygehuse i StockholmNi sårede er under behandling på sygehuse i Stockholm

To børn blev såret ved lastbils-angreb i Stockholm. Et af børnene er hårdt kvæstet.

Ni personer er under behandling på hospitaler i Stockholm, efter at en lastbil bragede ind i en folkemængde fredag eftermiddag.

- Første prioritet for sygehuset er at redde liv, og det har derfor taget tid at få kontakt til pårørende, siger cheflæge Johan Bratt til SVT.

De sårede er indlagt på tre akutsygehuse. De fleste af dem er under behandling på Karolinska sygehus i Solna.

Fire mennesker blev dræbt ved angrebet, og 15 blev såret. Seks er efterfølgende blevet udskrevet.

To af de sårede er børn. Et af dem er hårdt såret.

Sygehusene har understreget, at der hidtil har været fokus på at redde liv og minimere skaderne efter angrebet fredag eftermiddag.

- Først derefter tager vi kontakt til pårørende. I de tilfælde, hvor det er svært at få fastslået en identitet, tager vi kontakt til politiet. Så må de hjælpe med identifikationen, pointerer Johan Bratt.

Han siger, at personer, som frygter, at de har pårørende, som blev såret ved angrebet, skal kontakte politiet - ikke hospitalerne.

Det er politiets opgave at underrette de pårørende, og det tager tid. Det mest almindelige er, at politiet kører ud til pårørende i en civil bil sammen med en præst og taler med de pårørende til ofrene for angrebet.

Der bliver lørdag flaget på halv i Stockholm og ved rigsdagen og regeringsbygninger samt ved Slottet.

En kondolencebog bliver lørdag formiddag lagt ud i stadshusets besøgscenter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx