Af Ritzau - 09/12-16 12:03

Kvinde dømmes for at krænke lillesøster seksueltKvinde dømmes for at krænke lillesøster seksuelt

En 25-årig kvinde og en 26-årig mand er dømt i en sag, hvor 13-årig blev udnyttet seksuelt.

Retten i Nykøbing Falster har kendt en 25-årig kvinde skyldig i at have forulempet sin mindreårige lillesøster seksuelt.

Hun er blevet idømt otte måneders fængsel, hvoraf fem gøres betinget. Det skriver Ekstra Bladet.

Kvindens 26-årige kammerat blev idømt tre måneders fængsel, heraf gøres to måneder betinget, for at have haft samleje med pigen, da hun var 13 år gammel.

Manden har afvist, at han vidste, at pigen ikke var fyldt 15 år, da samlejet fandt sted.

Den 25-årige kvinde forklarede ifølge Ekstra Bladet i retten, at hun havde sin lillesøster på besøg på sit kollegieværelse. Søsteren kom der næsten hver weekend. Det var her, samlejet fandt sted.

Ifølge lillesøsterens forklaring overværede storesøsteren, at hun var sammen med manden. Det har den 25-årige afvist.

Retten fandt det også bevist, at storesøsteren havde givet sin lillesøster gode råd til, hvordan hun skulle tilfredsstille manden, skriver Ekstra Bladet.

Derudover er kvinden kendt skyldig i at have sendt nøgenbilleder af søsteren til en mandlig chatven. På en videooptagelse, som hun sendte, førte hun en dildo op i søsteren.

Lillesøsteren får 30.000 kroner i erstatning.

De to dømte skal betale 20.000 kroner for samlejet, mens den 25-årige kvinde skal betale 10.000 kroner for dildoovergrebet og optagelser af pigen, skriver Ekstra Bladet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Ronaldo chokerer under interview: Er...
bt.dk
Én spiller tager skylden for kæmpe...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx