Af Ritzau - 10/03-17 17:40; Opdateret: 10/03-17 18:01

Nu er der igen adgang til Skats Tast Selv-systemNu er der igen adgang til Skats Tast Selv-system

Tast selv-funktionen på skat.dk virker igen. Men det er stadig ikke muligt at tjekke årsopgørelsen.

Det er igen muligt at benytte sig af Skats Tast Selv-funktion på skat.dk.

Skat meddelte fredag over middag, at adgangen til Tast Selv-løsningen blev midlertidigt lukket på grund af en fejl hos leverandøren, CSC.

- Fejlen, der var en teknisk programfejl, er nu blevet rettet. Vi har derfor åbnet op for adgangen til TastSelv igen, siger Jørgen Wissing Jensen, der er kontorchef i Skat, i en pressemeddelelse.

Men alle dem, som ikke kan vente med at tjekke deres opgørelse for at se, om der er penge tilbage i skat, må fortsat væbne sig med tålmodighed.

Der er nemlig endnu ikke adgang til at se årsopgørelsen for 2016. Skat vil informere, når det bliver muligt at se årsopgørelsen for 2016, hedder det i meddelelsen.

Årsopgørelsen vil senest være klar mandag 13. marts.

Skat har ifølge Ekstra Bladet kaldt ekstra mandskab ind for at klare det pres, som man forventer fra på mandag.

Mere præcist er 550 blevet bedt om at hjælpe ved telefonerne. Skat forventer at håndtere 85.000 telefonopkald i næste uge.

Programfejlen hos CSC betød, at oplysninger om en mindre rådgivningsvirksomhed og dens cirka 140 kunder var offentligt tilgængelige i en kort periode.

Skat har oplyst, at man hurtigst muligt vil kontakte de borgere, hvis oplysninger har været tilgængelige for andre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx