Af Ritzau - 03/03-17 12:55; Opdateret: 03/03-17 13:33

Billeder af uniformeret politi skal stoppe børnepornoBilleder af uniformeret politi skal stoppe børneporno

Politiet deltager i en koordineret aktion med europæiske kolleger, der skal bremse downloading af børneporno.

Hvis en pædofil forsøger at downloade børneporno, skal der fremover dukke en film med uniformerede betjente op.

Betjentene vil advare om, at politiet kan spore sig frem til den pædofiles computer.

Det meddeler Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Der bliver udvekslet store mængder ulovlige film og fotos af misbrugte børn på disse fildelingstjenester. Det forsøger vi at forebygge med denne aktion, skriver politikommissær Flemming Kjærside.

- Har man tvangstanker om sex med børn, så er der professionel hjælp at hente, skriver han.

Pædofile vil blive henvist til hjemmesiden "Bryd Cirklen". Her står Sexologisk Klinik i København klar til at hjælpe.

Tiltaget er en del af et samarbejde med politiet i en række europæiske lande. Aktionen er rettet mod lovlige fildelingstjenester.

Sidste år rejste politiet 638 sigtelser om seksuelt misbrug af børn og 216 sigtelser for børneporno.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx