Af Ritzau - 11/05-17 13:10; Opdateret: 11/05-17 15:56

Brand i en bus lukkede motorvej på SjællandBrand i en bus lukkede motorvej på Sjælland

En buschauffør kørte ind på en afkørsel fra motorvejen og fik alle passagerer ud, da bussen brød i brand.

En brand i en bus betød torsdag eftermiddag, at Vestmotorvejen i en periode blev lukket for trafik i østgående retning.

Det gjaldt på strækningen mellem Korsør og Vemmelev, oplyser politiet.

Branden opstod i bussens motorrum.

- Chaufføren opdager, at motoren pludselig ikke trækker, som den skal. Da han kigger i spejlet, ser han, at der er flammer og røg ved bussens bagende, siger vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der er intet nødspor på stedet. Buschaufføren kørte derfor op på en afkørsel og fik de omkring 30 passagerer ud af bussen.

- Kort efter brænder hele bagenden af bussen, siger Anders Mikkelsen.

Ingen personer er kommet noget til i forbindelse med branden, der udviklede en tyk røg, som drev ind over motorvejen.

Det betød, at vejen blev lukket for trafik i østlig retning, mens trafikanter på vej vestpå blev advaret om, at røgen kunne genere.

Midt på eftermiddagen er motorvejen igen åbnet for trafik i begge retninger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx