Af Ritzau - 25/05-17 11:40

Færre slår sig ned i StorbritannienFærre slår sig ned i Storbritannien

Efter at briterne i juni stemte for at forlade EU, er der færre EU-borgere, der flytter til Storbritannien.

Antallet af indvandrere i Storbritannien er faldende. Det viser nye tal fra landets statistikkontor.

I 2016 var nettoindvandringen faldet med 84.000 personer i forhold til året inden. Briterne registrerede samlet set en tilgang på omkring 249.000 mennesker, der valgte at slå sig ned i landet, skriver BBC.

Omkring 588.000 mennesker indvandrede, mens 339.000 udvandrede, viser tallene fra det britiske statistikkontor, ONS.

Det svarer til, at der samlet set blev omkring en fjerdedel færre indvandrere i Storbritannien i forhold til 2015.

Statistikkontoret oplyser, at det både skyldes, at flere mennesker - først og fremmest EU-borgere - forlader landet, men også at der ankommer færre.

I det sidste halve år af 2016, altså efter at briterne i juni stemte for at forlade EU, er der registreret en nedgang i antallet af EU-borgere, der flytter til Storbritannien.

Arbejde er fortsat den mest almindelige årsag til, at folk flytter til et andet land. Knap halvdelen af de mennesker, der flyttede til Storbritannien sidste år, kom på grund af et job, skriver BBC.

I alt 9634 mennesker fik asyl i Storbritannien i det forgangne år.

Premierminister Theresa May har gentaget sin forgængers løfte om at nedbringe nettoindvandringen til færre end 100.000. Men hun har ikke opstillet en tidsplan for, hvornår det skal ske.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx