Af Ritzau - 30/12-16 13:40; Opdateret: 30/12-16 14:28

Vestas sætter ny ordrerekord med kinesiske kontrakterVestas sætter ny ordrerekord med kinesiske kontrakter

Vestas har i 2016 modtaget flere bestillinger på vindmølleturbiner end tidligere år. Stærk afslutning på året.

Vestas meddeler fredag eftermiddag, at man har modtaget to ordrer på vindmølleturbiner med en samlet kapacitet på 74 megawatt til en kinesisk kunde.

Dermed har selskabet sat rekord for den samlede ordremængde på et enkelt år.

I alt har Vestas taget imod ordrer med en kapacitet på 8997 megawatt i år, og det er 54 megawatt mere end sidste år.

Ordrerne fra Kina er den fjerde og femte, der er indløbet fredag. Det kommer oven på en torsdag, hvor man annoncerede fire andre ordrer.

Det er ikke unormalt, at ordrerne vælter ind de sidste dage inden nytår.

Det har blandt andet noget at gøre med, at en række støtteordninger normalt har udløb ved årsskiftet.

Derfor gælder det om at få kontrakterne underskrevet, inden vi hopper ind i det nye år.

Det er i øvrigt ikke alle ordrer, der annonceres. Derfor vil totalen formentlig blive endnu højere, når Vestas fremlægger sit årsregnskab 8. februar.

Vestas-aktien har været ude på et par rutsjebaneture de seneste måneder.

Efter en stille start på året bankede aktiekursen i vejret med 10 procent, da selskabet fremlagde sit halvårsregnskab.

Til gengæld kostede det aktionærerne dyrt, at den olievenlige Donald Trump blev valgt som amerikansk præsident.

Siden da tog aktien endnu et dyk og lå omkring kurs 400 ved indgangen til december.

Her har de mange nye ordrer til gengæld været med at at hæve kursen, der fredag eftermiddag med bare et par timer til sidste børslukning i 2016 lå omkring 454.

Set over hele året har aktien dog tabt seks procent af sin værdi ved samme tidspunkt sidste år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx