Af Ritzau - 05/12-16 02:22

Euroen rammer lavpunkt efter italiensk afstemningEuroen rammer lavpunkt efter italiensk afstemning

Fra mandag står Italien uden en regering, og udsigten til politisk usikkerhed svækker euroen.

Euroen falder natten til mandag i forhold til den amerikanske dollar.

Det sker, efter at Italiens premierminister Matteo Renzi har meddelt, at han vil fratræde som følge af nederlag ved en folkeafstemning om forfatningsreformer.

Renzi havde sat sin stilling ind på, at et flertal af vælgerne ville give hans regering grønt lys til at gennemføre reformerne.

Men et stort flertal af vælgerne stemte nej.

Dermed står Italien igen foran en periode med politisk og muligvis også økonomisk uro.

Flere af de største italienske banker står på et svagt fundament, og har brug for frisk kapital.

Flere økonomer har inden afstemningen peget på risikoen for, at politisk usikkerhed i tilfælde af et "nej" kan gøre det sværere for bankerne at tiltrække investorer.

Kort efter at Renzi meddelte, at han mandag indgiver sin afskedsbegæring, faldt euroen til det laveste niveau i næsten to år i forhold til den amerikanske dollar.

Faldet var på over én procent. Det betød, at euro blev handlet til omkring 1,05 dollar.

Siden har euroen indhentet noget af det tabte, men kursen er fortsat lavere end før afstemningen i Italien.

På forhånd havde valutahandlere dog forberedt sig på muligheden for, at Renzis forfatningsreform ville blive afvist.

- "Nej"-resultatet var til en vis grad på forhånd indregnet (i euro/dollarkursen, red.). Så jeg forventer ikke et frit fald på kort sigt, siger Minori Uchida, chef for valutahandel i Bank of Tokyo-Mitsubishi, til Reuters.

- Men på langt sigt vil det forsinke Italiens bestræbelser på at få has på bankernes gæld, tilføjer han.

Italien er efter Tyskland og Frankrig den tredjestørste økonomi i eurozonen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Lige efter brylluppet: Brudgom dræbt...
bt.dk
Åbenhjertig Michael Laudrup: Derfor...
bt.dk
Kender du ham? Brød ind til kvinde og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx