Af Ritzau - 22/12-16 14:09; Opdateret: 22/12-16 15:26

Fugleinfluenza-alarm er ophævet i Ålsgårde i NordsjællandFugleinfluenza-alarm er ophævet i Ålsgårde i Nordsjælland

Fugleinfluenzaen har ikke spredt sig fra Ålsgårde. Nu ophæver Fødevarestyrelsen overvågningszonen.

En overvågningszone rundt om en fjerkræbesætning i Ålsgårde i Nordsjælland er blevet ophævet.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Zonen blev oprettet efter fund af fugleinfluenza i slutningen af november, men siden har der ikke været meldinger om sygdommen i området.

- Det er dejligt at kunne konstatere, at fugleinfluenzaen ikke nåede at sprede sig fra den ramte besætning, før vi fik grebet ind, siger souschef i Fødevarestyrelsen, Stig Mellergaard til Fødevarestyrelsens hjemmeside.

21. november blev der fundet fugleinfluenza i en flok tamænder i en hobbybesætning i Ålsgårde, og derfor blev der oprettet en beskyttelseszone på tre kilometers radius.

Samtidig blev der oprettet en overvågningszone på ti kilometers radius rundt om den ramte besætning.

13. december blev beskyttelseszonen ophævet, og det samme gælder altså nu overvågningszonen.

- Men faren er ikke ovre endnu, advarer souschefen.

- Vi finder stadig døde vilde fugle med fugleinfluenza i hele landet, og sygdommen breder sig i øvrigt fortsat med udbrud i fjerkræbesætninger i flere nye lande i Europa.

- Så det er vigtigt, at fjerkræejere fortsat følger vores krav om at holde deres høns under tag, siger Stig Mellergaard.

Ophævelsen af overvågningszonen er ikke kun en god nyhed for beboere inden for zonen, der nu må flytte på deres fjerkræ.

Også på eksportfristen er det godt, da Danmark siden fundet af den influenzaramte fugl ikke har kunnet eksportere fjerkræ til en række lande.

- Over for vores handelspartnere kan vi nu sende et signal om, at vi ikke har udbrud i erhvervsfjerkræ og hobbyfjerkræ, uddyber souschefen over for Ritzau.

- Hvis ikke der sker noget, kan vi officielt sige, at vi er fri for fugleinfluenza 22. februar. Så er der en række lande, der kan åbnes op for igen.

Tidligere har lande som Japan og Sydkorea lukket ned for dansk fjerkræ. Stig Mellergaard kalder det dog "et sejt træk" at få dem tilbage.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Mary fik Frederik til at græde: Læs...
bt.dk
Ny gade til dine børns barndom? Nu...
bt.dk
Dømt igen: Her er sandheden om Heidis...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx