Af Ritzau - 31/05-17 09:24

Løkke lokker: Spar op til pension uden modregningLøkke lokker: Spar op til pension uden modregning

For mange sparer slet ikke op til pension. Regeringen vil give bedre mulighed for opsparing uden modregning.

Danmark har et stærkt pensionssystem. Men det skal blive endnu bedre.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der onsdag taler ved afslutningsdebatten i Folketinget.

Talen kommer dagen efter, at regeringen fremlagde en 2025-plan og et udspil til danskernes pension.

Løkke fremhæver særligt tre initiativer fra pensionsudspillet:

- For det første vil vi tage fat på det, man kalder samspilsproblemet. Altså det forhold, at det for nogle ikke kan betale sig at spare op til pension, fordi man modregner i offentlige ydelser.

- Det vil vi blandt andet gøre ved at give bedre mulighed for at spare op uden modregning i de sidste år før folkepensionsalderen. Og sænke skatten på en måde, så det bedre kan betale sig at spare op til pension for alle aldersgrupper, siger Lars Løkke Rasmussen.

For det andet vil regeringen sikre, at flere danskere faktisk sparer op til deres alderdom:

- For som det er i dag sparer for mange danskere for lidt – eller slet ikke – op til pension. Derfor vil vi indføre en obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere og lønmodtagere med ingen eller små pensionsindbetalinger.

- I 80’erne tog man forsigtigt hul på de arbejdsmarkedspensioner, der i dag sikrer de fleste lønmodtagere et godt seniorliv. Nu skal vi have resten med, siger Lars Løkke Rasmussen.

For det tredje vil regeringen give mulighed for frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidraget til dem, som ønsker det:

- I alt 13 gode initiativer, som både vil være til gavn for den enkelte – for den personlige velfærd – og for fællesskabet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx