Af Ritzau - 11/05-17 14:56

Muslimsk skilsmissepraksis bragt for Indiens højesteretMuslimsk skilsmissepraksis bragt for Indiens højesteret

Ordet "talaq", der betyder skilsmisse, er tilstrækkeligt til at blive skilt for indiske muslimer.

Indiens højesteret har formelt indledt høringer om et antal indsigelser mod den omstridte praksis med øjeblikkelig skilsmisse i islam, oplyser BBC.

"Talaq", det korte arabiske ord der betyder "skilsmisse", er tilstrækkeligt til at blive skilt, hvis det udtales tre gange af en mand inden for islam.

Indien er et af en lille håndfuld lande, hvor denne praksis er tilstrækkelig til at sikre skilsmisse. Men aktivister siger, at det er en diskriminerende" praksis.

Mange muslimske grupper har modsat sig domstolens indblanding i deres religiøse anliggender, selv om Indiens regering og premierminister Narendra Modi støtter indblandingen.

Det ømfindtlige spørgsmål skal nu behandles af fem dommere - en hindu, en sikh, en kristen, en muslim og en zoroastrianer (en tilhænger af en af verdens ældste religiøse sekter).

En afgørelse ventes inden for de kommende uger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx