Af Ritzau - 14/03-17 09:31; Opdateret: 14/03-17 09:48

Transportminister beklager tien om postens kapitalbehovTransportminister beklager tien om postens kapitalbehov

Ole Birk Olesen tager til efterretning, at ordførerne mener, at orienteringen ikke har været god nok.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) beklager, at han ikke på et tidligere tidspunkt oplyste de politiske partiers post- og finansordførere om PostNords kapitalbehov.

Det siger han efter et orienteringsmøde i Finansministeriet, hvor han har stået skoleret foran ordførerne. Også finansminister Kristian Jensen (V) deltog i mødet.

- Jeg har taget ad notam, at det skal være bedre. De vil gerne have det hurtigere. Jeg synes, at man skal respektere de forligskredse. Når et flertal siger, at jeg har gjort det forkert, så er det forkert.

- Det beklager jeg. Det skulle de have haft. De vil gerne have tallene, før vi i ministeriet har bekræftet dem, siger Ole Birk Olesen.

Sagens kerne er, hvorvidt Ole Birk Olesen i tilstrækkeligt omfang og tilstrækkeligt hurtigt har fortalt de politiske partier, hvor galt det stod til i postvæsnet.

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, siger efter mødet, at det ligner en "meget stor næse" til Ole Birk Olesen.

Dansk Folkeparti vil dog ikke afgøre Ole Birk Olesen skæbne med det samme. Partiet skal diskutere sagen på et gruppemøde klokken 11 tirsdag, før det bliver besluttet, hvordan regeringens støtteparti vil forholde sig.

- Jeg hører det som en beklagelse fra ministeren af forløbet, siger Kim Christiansen.

- Det ligner en meget stor næse til ministeren, siger han.

Postordfører i Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, erkender, at finansordførerne har fået oplysninger om PostNord under skærpet fortrolighed. Det bekræfter partiets finansordfører Benny Engelbrecht.

- Der er ting, man ikke kan og må sige under skærpet fortrolighed, siger Benny Engelbrecht.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx