Af Ritzau - 21/12-16 15:58; Opdateret: 21/12-16 16:23

Mistænkt efter juleangreb knyttes til islamiske netværkMistænkt efter juleangreb knyttes til islamiske netværk

Minister i tysk delstat afviser at oplyse, hvorvidt den mistænkte fra angreb var sat på en overvågningsliste.

Den mistænkte efter lastbilangrebet i Berlin i mandags har ifølge indenrigsministeren i delstaten Nordrhein-Westfalen, Ralf Jäger, kontakt med islamistiske netværk. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På et pressemøde i Düsseldorf onsdag eftermiddag siger ministeren, at den tunesiske mistænkte har ansøgt om asyl, men at ansøgningen er blevet afvist af de tyske myndigheder.

I løbet af onsdagen har flere medier rapporteret, at politiet var på jagt efter en tunesisk mand i forlængelse af angrebet, hvor en tonstung lastbil bragede ind på et julemarked i det centrale Berlin og dræbte 12.

Ministeren afviser at oplyse, hvorvidt den mistænkte var sat på en overvågningsliste.

Den mistænkte kom til Tyskland i juli 2015 og har siden februar 2016 hovedsageligt opholdt sig i hovedstaden Berlin. Han besøgte for kort tid siden Nordrhein-Westfalen, lyder det.

Han skulle ifølge ministeren have benyttet flere forskellige navne.

Den tyske regionalavis Rheinische Post skriver ifølge Reuters, at en politistyrke er ved at ransage et flygtningecenter i delstaten. Det er i byen Emmerich nær grænsen til Holland. Det er ikke bekræftet fra officielt hold.

Den mistænkte var ifølge det franske nyhedsbureau AFP blevet efterforsket i forbindelse med et tidligere planlagt angreb.

Tirsdag aften måtte tysk politi løslade den hidtil eneste mistænkte - en 23-årig pakistansk asylansøger - fordi der ifølge den føderale anklagemyndighed i Tyskland ikke var nok beviser til at føre en sag mod manden.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet rykket ud: Person fundet død...
bt.dk
Menneskejagt i gang - flere kvæstede...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Svømmestjernen Daniela Samulski er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx