Af Ritzau - 02/05-17 19:07; Opdateret: 02/05-17 19:50

Schweiz' ambassadør skal forklare skattespionage i BerlinSchweiz' ambassadør skal forklare skattespionage i Berlin

En person er anholdt i Tyskland for spionage på vegne af Schweiz, og nu skal ambassadøren forklare sagen.

Tyskland har bedt den schweiziske ambassadør i Berlin om at komme til samtale i den tyske hovedstad.

Schweiz skal forklare sig, i en sag om en person som hævdes at have fungeret som spion og snaget i tysk efterforskning.

En tysk anklager oplyste fredag, at politiet havde anholdt en 54-årig schweizisk mand. Han er anholdt på en mistanke om spionage siden 2012.

Politiet har også ransaget flere huse og virksomheder i og omkring finansbyen Frankfurt.

Ifølge Die Welt var mandens opgave at identificere tyske politifolk, som købte cd-skiver med oplysninger om skattesnydere.

På cd-skiverne var oplysninger om tyskere, som gemte formuer i skattely hos banker i Schweiz og Liechtenstein.

Tyske delstater har betalt millioner af kroner for disse oplysninger.

Den 54-årige har angiveligt arbejdet for den schweiziske efterretningstjeneste i den tyske finanssektor.

Flere rige tyskere har været tvunget til at undskylde offentligt for deres forsøg på skattefusk.

En trussel om at blive hængt ud har fået tusindvis af tyskere til at henvende sig og betale skat.

Alene delstaten Nordrhein-Westfalen har ved køb af 11 cd-skiver fået oplysninger om 120.000 tyskeres snyd.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx