Af Ritzau - 13/03-17 22:53

Chelsea sender Mourinho og United ud af FA CuppenChelsea sender Mourinho og United ud af FA Cuppen

Chelseas N'Golo Kanté sørgede for målet i 1-0-sejren over Manchester United i FA Cuppens kvartfinale.

storybild

Chelsea-spillerne fejrer N''Golo Kants 1-0-scoring. (Billede: Scanpix/Glyn Kirk)

Som det sidste hold er Premier Leagues tophold, Chelsea, klar til semifinalerne i FA Cuppen.

Billetten til Wembley blev sikret med en 1-0-sejr på hjemmebane over Manchester United, der i næsten en time kun var ti mand på banen efter en udvisning til Ander Herrera.

Sejren kunne let være blevet meget større, men kun N'Golo Kanté formåede at passere en meget velspillende David de Gea i Uniteds mål.

Målmanden måtte i en livlig åbning finde storspillet frem for at forhindre United i at komme bagud.

To gange på under to minutter måtte han dykke helt ned til stolperoden med sin højre hånd for at afværge en scoring. Det var Eden Hazard og Gary Cahill, som var tæt på at komme på måltavlen.

Efter 35 minutter blev vilkårene vanskeligere for gæsterne, da Ander Herrera blev sendt tidligt i bad efter to gule kort. Det sidste fik han unødvendigt for en dårlig tackling af Eden Hazard.

Udvisningen fik José Mourinho til at foretage en defensiv udskiftning på sin gamle hjemmebane, da han byttede letbenede Henrikh Mkhitaryan ud med Marouane Fellaini.

Det kunne dog ikke redde holdet fra at komme under pres, men i målet blev De Gea ved med at holde højt niveau.

Efter 51 minutters spil kunne hverken målmanden eller hans stærke højre hånd dog gøre noget, da midtbanedynamoen N'Golo Kanté fik et perfekt træf på bolden, som fra 25 meter strøg ned i målhjørnet.

Kort efter havde Marcus Rashford mulighed for at udligne efter et par gode driblinger, men Thibaut Courtois diskede op med en flot fodparade.

Resten af kampen var det tættere på 2-0 end 1-1, men der faldt ikke flere mål.

Efter kampen blev der trukket lod til semifinalerne. Her trak Chelsea lokalrivalen Tottenham, mens Arsenal og Manchester City mødes i den anden semifinale.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx