Af Ritzau - 16/01-17 14:24

Chauffør mister livet - lastvogn rammer husChauffør mister livet - lastvogn rammer hus

Bilinspektør skal undersøge ulykke i Hjarbæk, som kostede 57-årig mand livet.

En chauffør i en lastbil har mandag mistet livet i en ulykke i Hjarbæk.

Ulykken skete lidt før klokken 11.30.

Tankvognen var kørt ud til Hjarbæk for at aflevere brændstof på en stejl vej, som fører ned mod Hjarbæk Fjord, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet har fået oplyst, at lastvognen umiddelbart før ulykken bakkede op ad vejen.

Men af ukendte årsager trillede den derefter ned igen og ramte et hus.

Politiet kan mandag ikke sige, om der var glat på vejen, eller om der er en teknisk forklaring på, at lastvognen ikke blev bremset.

Den dræbte er en mand på 57 år, oplyser politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx