Af Ritzau - 22/12-16 06:16

Skoleformand erkender: Børns sygeundervisning halterSkoleformand erkender: Børns sygeundervisning halter

Ansvar for undervisning til kronisk syge børn ligger hos skolelederne. Undersøgelse afslører store problemer.

Organisationen Skole og Forældre genkender problemet med manglende eller for sen undervisning af kronisk eller langtidssyge børn

- Vi hører om problemet fra frustrerede forældre, siger foreningens landsformand Mette With Hagensen.

Ifølge en ny rundspørge fra paraplyorganisationen Danske Patienter blandt 1298 adspurgte forældre til kronisk syge børn så havde 40 procent af børnene ret til ekstra undervisning.

Men kun tre procent svarede, at deres barn faktisk har modtaget sygeundervisning, mens otte procent har modtaget supplerende undervisning.

Samtidig gik der i gennemsnit 60 fraværsdage- fire gange så lang tid, som der må - før skolen kontaktede forældrene for at afstemme behovet for ekstra undervisning.

Hvert sjette barn rammes af langvarig eller kronisk sygdom. Det svarer i gennemsnit til fire elever i hver klasse.

- Ansvaret for sygeundervisning ligger klart og tydeligt hos skolelederen. Forældre med et sygt barn og meget lidt overskud må forvente, at systemet tager hånd om den det, siger Mette With Hagensen.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, erkender problemet.

- Hvis det står så skidt til, som undersøgelsen viser, så er det ualmindeligt uheldigt. Hvor kæden ryger af, er svært at sige præcist, siger han.

- Det er tit meget vanskelige forløb, vi ser med kronisk syge børn og forældre, der er i knæ. Nogle børn kommer på skolen lidt og er så væk igen. Så går det bedre, og så bliver de indlagt. Måske har forældrene også sagt nej til undervisning, fordi barnet ikke har overskud til det, siger han.

Men uanset om om det er forglemmelser, misforståelser, eller om arbejdet bare ikke er gjort godt nok, vil han stramme op.

- Vi må erkende, at de tal ikke er gode nok, og at vi skal gøre det bedre, siger han.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Scorede i finalen i København: Nu har...
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
Jes Dorphs søn gik på samme skole som...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx