Af Ritzau - 05/12-16 20:13

Olympiske håndboldmestre vinder klart i EM-åbningOlympiske håndboldmestre vinder klart i EM-åbning

Ruslands kvindelandshold i håndbold vandt som ventet over Kroatien i den første kamp i EM-gruppe D.

Der var ikke meget olympisk glans over Ruslands håndboldkvinder, da holdet tabte med otte mål til Danmark for lidt over en uge siden.

Men OL-guldvinderne er alligevel kommet til EM i Sverige med store ambitioner, og med en 32-26-sejr over Kroatien mandag aften fik russerne en fin start på turneringen.

Det stod 16-13 ved pausen, men fra anden halvlegs start satte tingene på plads.

Ti minutter efter sidebyttet var stillingen forvandlet til 23-15, og det kom kroaterne sig aldrig helt over.

Både før og efter hang de undertippede kroater ellers fint på. Anført af kanonskytten Andrea Penezic fik Kroatien reduceret Ruslands føring til to mål, men helt op nåede holdet ikke.

Ved stillingen 25-23 strammede russerne nemlig op og trak fra på ny. To scoringer på straffekast gjorde det til 27-23, og herfra lod Yevgevi Trefilovs mandskab ikke sejren glide af hænde.

Det homogene russiske hold fordelte scoringerne på en række spillere, men backen Vladlena Bobrovnikova imponerede med seks scoringer på seks forsøg.

Kroatiens topscorer blev Andrea Penezic, der dog skulle bruge 17 afslutninger for at lave sine otte mål.

Rusland og Kroatien er i gruppe D sammen med Norge og Rumænien. De tre bedste hold går videre til mellemrunden og skal møde de tre bedste fra Danmarks gruppe C.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Japanere knuser dansk drøm om ny...
bt.dk
Poul Madsen: Jeg har fortalt min...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx