Af Ritzau - 15/03-17 13:17

Kvinde dømt for at køre bil med eksmanden på tagetKvinde dømt for at køre bil med eksmanden på taget

En strid om parrets barn fik en kvinde til at køre tre kilometer i Ringsted, mens manden befandt sig på taget.

Vidner troede, det var en film, da de i juni sidste år så en mand klamre sig til taget af en bil, der kom kørende i høj fart ad Roskildevej.

Men episoden var ikke en del af en ny actionfilm. Det var en kvinde, som ville køre fra sin eksmand, der havde lagt sig på taget. Han måtte holde godt fast i tagbøjlerne for ikke at falde af på den tre kilometer lange køretur.

Tirsdag har Retten i Roskilde dømt den 24-årige kvinde for køreturen, der bragte eksmandens liv i fare. Hun får 60 dages fængsel betinget af samfundstjeneste, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Episoden bunder tilsyneladende i en strid om parrets fælles toårige barn. Eksmanden og hans far mødte ved Roskildevej i Ringsted moren, som holdt parkeret i sin bil med barnet på bagsædet.

Kvinden havde fjernet barnet fra deres fælles bopæl i Jylland, og da hun ville køre fra stedet med barnet, lagde manden sig oven på taget af bilen.

Undervejs fik manden hamret hul i bilens forrude, hvorefter han kunne krænge sig ned på passagersædet og trække i håndbremsen, så bilen standsede.

Kvinden overvejer nu, om hun vil anke dommen til landsretten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx