Af Ritzau - 01/06-17 13:52

Ti mænd og kvinder idømt fængselsstraffe i stor hashsagTi mænd og kvinder idømt fængselsstraffe i stor hashsag

1,6 ton hash mente politiet, at en gruppe personer har indsmuglet til landet. De har alle fået fængselsstraf.

I en stor sag om organiseret handel med hash er ti personer torsdag blevet idømt varierende fængselsstraffe i Københavns Byret.

Tilsammen er de otte mænd og to kvinder blevet idømt 27 års fængsel.

Den hårdeste straf fik AH. Han blev idømt fem år og seks måneders fængsel. Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til, hvorvidt han vil anke.

Den laveste straf fik den ene kvinde, der blev idømt seks måneders fængsel, hvoraf tre er gjort betingede.

Gruppen havde ifølge anklagerne tilsammen indsmuglet omkring 1,6 ton hash, som er inklusiv de 321 kilo, politiet beslaglagde sidste forår.

Sammen havde gruppen "indsmuglet, modtaget, besiddet, opbevaret og videreoverdraget" de mange ton hash, lød det i anklageskriftet.

Smugleriet og salget af det euforiserende stof begyndte tilbage i 2015 og fortsatte frem til april sidste år, hvor politiet anholdt flere af personerne.

Den indsmuglede hash blev blandt andet solgt til folk på Christiania.

De ti personer har haft forskellige roller i hashorganisationen, som politiet har døbt "La Liga".

Længden på givne straffe varierer også meget. Torben Overgaard blev idømt tre års fængsel. Kvinden MA fik et år.

Ud over straffen til AH gik de hårdeste straffe til Stefan Zaccone Clausen, der blev idømt fire år og seks måneders fængsel. Daniel Fhima fik fire års fængsel, og Dany Abergel fik tre års fængsel.

Uzi Yonai blev idømt to år og seks måneders fængsel. Said El Houch fik to års fængsel samt en udvisning af landet, mens AK fik et års fængsel.

Sagen begyndte i foråret 2016, hvor adskillige personer blev anholdt af politiets Task Force Øst. Anholdelserne fandt sted på Lolland, Nordvestsjælland og i København.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx