Af Ritzau - 30/04-17 15:28

Læger afviser totalt rygeforbud på landets sygehuseLæger afviser totalt rygeforbud på landets sygehuse

Totalstop for rygning på landets hospitaler er ikke vejen frem ifølge lægerne, der foretrækker andre metoder.

Det giver ikke meget mening med et totalstop for rygning på landets sygehuse ifølge Lægeforeningen, der dog gerne vil gerne bidrage til, at der kommer mindre røg.

Debatten er blusset op på grund af et forslag fra Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), om et totalforbud.

Men man skal først og fremmest huske, at det er syge mennesker, man har med at gøre, mener Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

- Vi vil meget gerne bidrage til mindre røg, men der bør være en kattelem for blandt andre terminalt syge.

- Det må først og fremmest handle om, at gøre alt, hvad vi kan, for at tilbyde præparater, der kan dæmpe nikotinafhængigheden, siger Andreas Rudkjøbing.

Det kontante budskab om totalforbud kom fra Danske Regioners formand, Bent Hansen (S).

Normalt er det som udgangspunkt ikke tilladt at ryge på landets sygehuse. Hverken inde eller ude.

Men mange sygehuse som Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Herlev tillader, at patienter og pårørende kan ryge i eksempelvis rygebokse udendørs.

Andreas Rudkjøbing minder om, at der er en stor andel af rygere, der gerne vil stoppe.

Derfor giver det god mening at konfrontere folk, hvis de bliver indlagt.

- Det er helt oplagt at give folk muligheden for at ændre vaner. Det kan være, at tobak er en af årsagerne til, at de er endt på sygehuset, så det er vigtigt med et stærkt tilbud til dem.

- Der er gode erfaringer fra et sygehus i Region Midt, hvor - selv om der ikke var rygerelaterede årsager til, at de var indlagt - så tog man også fat om den del ved at spørge ind til det, siger Andreas Rudkjøbing.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx