Af Ritzau - 09/12-16 09:39

10.300 flere er kommet på integrationsydelse10.300 flere er kommet på integrationsydelse

Nye regler har sendt antallet af modtagere af integrationsydelse markant op. Det skriver Danmarks Statistik.

De nye regler, der i sommer kom for integrationsydelsen, har slået markant igennem i tallene for modtagerer af overførselsindkomster. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Danmarks Statistik er 10.300 flere på integrationsydelse i september i år end i september sidste år. Samtidig er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 6900.

- Disse udviklinger hænger sammen med, at målgruppen for integrationsydelse den 1. juli i år blev udvidet til at omfatte alle personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år.

- Før 1. juli var målgruppen for integrationsydelse kun nytilkomne personer, der har opnået lovligt ophold og folkeregisteradresse i landet efter 1. september 2015, skriver Danmarks Statistik.

Samlet var 163.198 danskere på "kontanthjælpslignende ydelser" i september.

Samme måned var 26.338 på integrationsydelse mod 16.068 i september 2015.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand med jagtgevær fik politi til at...
bt.dk
Midtjylland opgav guldet og har sat...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx