Af Ritzau - 22/04-17 13:25; Opdateret: 22/04-17 14:55

Forbipasserende finder død mand i havnen i LemvigForbipasserende finder død mand i havnen i Lemvig

En mand er lørdag fundet drivende i vandet. Vi betragter sagen som en ulykke, oplyser vagtchef Anders Olesen.

En mand er lørdag formiddag fundet druknet i havnebassinet i Lemvig Havn.

Der er tale om en 54-årig mand fra udkanten af Lemvig, oplyser vagtchef Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiet mener, at manden er faldet over bord fra en båd, som han har liggende i havnen.

- Manden har tilsyneladende været i byen og har formentlig villet overnatte på sin båd, men af en eller anden grund er han faldet i vandet, siger Anders Olesen.

Politiet betragter dødsfaldet som et ulykkestilfælde. Årsagen kan være den kraftige blæst, som ramte området fredag nat.

Politiet fik anmeldelsen lørdag klokken 11.17. Den kom fra nogle folk, der har deres daglige gang på havnen.

De slog alarm, da de fandt manden liggende livløs i vandet. De prøvede at få ham op, men de kunne ikke få ham op af havnebassinet.

Derfor kom manden først på land, da brandvæsnet nåede frem. Han blev forsøgt genoplivet, men forgæves, og en læge erklærede ham død klokken 11.30.

Politiet kunne hurtigt konstatere, at intet tydede på, at manden var blevet udsat for vold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx