Af Ritzau - 22/04-17 10:35

LA: Pressen kunne ikke finde kritikere i vores baglandLA: Pressen kunne ikke finde kritikere i vores bagland

LA-landsformand er stolt. Trods flere forsøg fra pressen har ingen i baglandet sagt noget skidt om LA.

Hvor meget har Liberal Alliance egentlig fået ud af gå i regering?

Det spørgsmål overskygger alt andet på Liberal Alliances landsmøde i Aalborg.

Partiets landsformand, Leif Mikkelsen, glæder sig i sin indledende tale over, at der ikke er tegn på ballade i partiet.

- Sidste år skrev pressen om topstyring i Liberal Alliance og bla, bla, bla. I år har pressen brugt de seneste dage op til landsmødet på at kontakte vores bagland, for der måtte da være nogen, der ville sige noget skidt om ministre og Liberal Alliance.

- Jeg er så stolt af dette parti, for der er ingen, der har sagt noget skidt.

- Jeg vil rose pressen for at være ærlig at skrive det, selv om både det ene og det andet medie har forsøgt at finde noget skidt, siger Leif Mikkelsen.

Han får en klapsalve for indlægget fra salen. Måske som et tegn på, at kritikken af LA-ledelsen vil være meget afdæmpet på landsmødet.

Liberal Alliance ligger på 5,5 procent af stemmerne i Ritzau Index, der er et gennemsnit af meningsmålingerne fra seks forskellige institutter.

Ved valget i 2015 fik Liberal Alliance 7,5 procent af stemmerne. Men tilbagegangen er ikke særlig stor, mener Leif Mikkelsen.

- På trods af kommentatorers jagt på det her parti. De er så kloge. De kritiserer hele tiden. På trods af det, så er vi stort set blevet stående i meningsmålingerne.

- Vi har set et svagt fald på topskat og på at gå i regering. Men det er betydeligt mindre end, hvad der var regnet med. Det viser, at vi har en vælgerskare, der står bag Liberal Alliance, når vi leverer politik. Og det gør vi, når vi er i regering, siger Leif Mikkelsen.

Han håber, at regeringen vil "leve længe", og derfor er det er for tidligt at gøre regneskabet op.

- Når tavlen gøres op, tror jeg, vi kan måle, at vi har fået betydelig mere liberal politik igennem ved at sidde, hvor vi gør frem for at stå uden for regeringen, siger Leif Mikkelsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx