Af Ritzau - 02/05-17 19:47

DSB skal lave en helt ny køreplan for øresundstogeneDSB skal lave en helt ny køreplan for øresundstogene

Der vil gå tid, før togrejsende over Øresund får tidsgevinst ud af det svenske farvel til id-kontrol-

Togrejsende, der skal over Øresund, kan godt glæde sig over, at id-kontrollen i Københavns Lufthavn fra og med torsdag er fortid.

Men det kommer til at vare lidt, før de kan indkassere den fulde gevinst af den svenske regerings beslutning.

DSB's informationschef Tony Bispeskov siger, at man i første omgang bliver nødt til at følge de køreplaner, der gælder nu.

- Vi vil gerne have så mange tog som muligt tilbage, men det kræver en ny køreplan, og det er noget af det, som vi i dialog med Skånetrafiken vil arbejde på at finde de bedst mulige løsninger på, siger han.

Det lader sig altså ikke gøre bare at skruen tiden tilbage og indføre køreplanen fra dengang, hvor id-kontrollen blev indført.

- Køreplaner er et meget stort puslespil, og der er sket mange tusinde ændringer siden dengang.

- Samtidig ved vi ikke helt, hvad det kommer til at betyde, at svenskerne fremover vil foretage grænsekontrol i togene.

- Men vi får bedre muligheder nu for at komme tilbage den situation, vi havde før januar 2016, siger Tony Bispeskov.

Han garanterer dog, at DSB-kunderne allerede fra torsdag vil opleve en lidt mere bekvem og smidig togtur.

- Nogle af generne bortfalder med det samme. Kunderne slipper for at skulle stå ud af toget og gå igennem kontrollen i lufthavnen, inden de sætter sig på deres plads igen, siger han.

Hos DSB håber man desuden, at den sløjfede id-kontrol kan medvirke til at vinde tabte kunder tilbage.

Togselskabet har haft en passagernedgang på 12 procent på Øresund, efter at kontrollen blev indført og rejsetiden over Øresund blev markant længere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx