Af Ritzau - 21/05-17 04:52

Nashville nærmer sig finalen i NHL efter sejrNashville nærmer sig finalen i NHL efter sejr

Nashville Predators vandt 3-1 ude over Anaheim Ducks i femte opgør i slutspillet. De fører nu 3-2 samlet.

Nashville Predators spillede sig et stort skridt nærmere finalen i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Med en sejr på 3-1 på udebane over Anaheim Ducks er holdet kun en enkelt sejr for at skulle spille finale om det eftertragtede Stanley Cup-trofæ.

Med sejren fører Nashville 3-2 i kampe i serien, hvor der spilles bedst af syv.

Lørdagens opgør var en særdeles tæt affære, hvor Anaheim Ducks bragte sig foran ved Chris Wagner midt i anden periode.

Kort efter fik Colin Wilson udlignet i power play, og sådan sluttede anden periode.

Midt i tredje periode fik Nashville scoret det forløsende mål, der bragte holdet i front.

Den svenskprægede førstekæde viste sit værd, og Pontus Aberg havde sin stav på pucken efter at være blevet assisteret af sine to landsmænd Mattias Ekholm og Filip Forsberg.

Den sidste scoring blev sat ind i et tomt mål i kampens sidste minut.

Det sjette opgør i serien spilles i Nashville mandag aften.

I den anden semifinale mødes Pittsburgh Penguins og Ottawa Senators. Her står der 2-2 efter fire opgør.

Der er ingen danskere tilbage i årets udgave af NHL-slutspillet.

Pittsburgh Penguins eliminerede i kvartfinalerne Washington Capitals, der har danske Lars Eller på holdkortet. Han var den sidste dansker, der måtte forlade slutspillet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx