Af Ritzau - 04/01-17 17:57; Opdateret: 04/01-17 18:32

Vandstanden når 100-års tal flere steder i landetVandstanden når 100-års tal flere steder i landet

I både Køge, Rødvig og Hesnæs er vandet steget så meget, at der er tale om såkaldte 100-års-hændelser.

storybild

Der er varslet storm og efterfølgende forhøjede vandstand i det sydlige Danmark onsdag aften og nat, i Sønderborg gør man klar til den mulige oversvømmelse onsdag eftermiddag d. 4. januar 2017. . (Foto: Timo Battefeld/Scanpix 2017) (Billede: Scanpix/Timo Battefeld)

Som et badekar, der bliver løftet op i den ene ende, skvulper store mængder vand i øjeblikket tilbage fra Østersøen ind i de indre danske farvande.

Flere steder i landet er vandstanden nu steget så meget, at der er tale om såkaldte 100-års-hændelser. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Både Køge, Rødvig og nu også Hesnæs på Falster er nået 100-års tallet, siger vagthavende meteorolog Frank Nielsen.

En 100-års-hændelse betyder, at det er noget, der ifølge statistikkerne kun sker én gang hvert hundrede år.

I Hesnæs er vandstanden tidligt onsdag aften oppe på 157 centimeter over den normale vandstand, og i Rødvig er den oppe på 158 centimeter over normalen.

- I områderne omkring det sydlige Amager og Køge Bugt vil det stige yderligere.

- Men jeg forventer, at det topper i de områder inden for de kommende timer, siger Frank Nielsen.

Flere andre steder forventer DMI dog endnu højere vandstand.

- Lokalt kan vandstanden komme op på 1,9 meter over normal vandstand nede ved Rødby, siger Frank Nielsen.

Vandet er dog er omkring kl. 18 kun steget med godt en meter over det normale niveau.

Onsdag aften har Rigspolitiet udsendt en såkaldt beredskabsmeddelelse.

Her advarer politiet om, at den forhøjede vandstand "vil medføre store kystoversvømmelser og dermed livsfare for folk, der færdes i mørke i de oversvømmede områder".

Rigspolitiet oplyser desuden, at der ventes betydelige skade på bygninger og kystsikring.

- Offentligheden opfordres til under højvandet at undgå al unødig færdsel i de kystområder, der risikerer at blive oversvømmet, lyder det i meddelelsen.

LÆS OGSÅ: DMI: Vind målt med orkanstyrke - nu stiger vandstanden

LÆS OGSÅ: Kommune varsler borgere om vandmasser på sms

LÆS OGSÅ: DMI: Meget farligt vejr rammer Danmark - her bliver det helt usædvanligt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx