Af Ritzau - 15/04-17 17:49

Skjern slår KIF i vitalt opgør i jagten på DM-semifinaleSkjern slår KIF i vitalt opgør i jagten på DM-semifinale

Skjern hentede sin første sejr i slutspillet, da holdet på hjemmebane slog KIF Kolding København.

Håndboldherrerne fra Skjern holder liv i ambitionen om at nå semifinalerne i DM-slutspillet.

Derimod er KIF Kolding København et skridt nærmere at have udspillet sin rolle i jagten på en plads blandt de sidste fire hold.

Det er konklusion efter lørdagens kamp mellem de to, som Skjern vandt 28-23 på hjemmebane.

Sejren bringer Skjern på tre point efter to kampe i pulje 1, mens KIF fortsat er helt uden point.

Aalborg og GOG har henholdsvis fire og to point efter én kamp. De mødes i Nordjylland søndag aften. De to bedste avancerer til semifinalerne.

Lørdag fik KIF ellers den bedste start med en føring på 8-4, men Skjern nåede at svare tilbage i første halvleg, som sluttede 14-12 til hjemmeholdet.

Føringen blev øget i anden halvlegs start, men der var lagt op til en spændende slutfase, da KIF med et kvarter tilbage reducerede til 19-20 efter at have været bagud 14-20.

Men Skjern var altså bedst på dagen, og da hjemmeholdet bragte sig på 25-20, var spændingen forduftet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx