Af Ritzau - 03/03-17 09:01

Minister vil bremse kommuners private jobMinister vil bremse kommuners private job

Kommuner skal ikke konkurrere med private om job, mener erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Kommuner skal slet ikke gå private virksomheder i bedene.

Det siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og bakker Dansk Industri (DI) op i, at kommuner stjæler opgaver fra private virksomheder.

- Jeg er meget bekymret over, at man som offentlig virksomhed tager opgaver fra private. Det stjæler arbejdspladser. Man bruger skatteborgernes penge helt forkert, siger Brian Mikkelsen.

Han møder fredag DI, KL og Danske Regioner sammen med økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og innovationsminister Sophie Løhde (V).

Her skal man diskutere, om kommunerne træde rind på områder, hvor de private virksomheder agerer.

Kritikken går eksempelvis på, at Københavns Kommune udlåner cykler, skønt firmaer udlejer cykler. Andre kommuner har gartnere i konkurrence med private gartnerier, påpeger erhvervsministeren.

- Vi må lave lovgivning. Det støder mig, at kommuner laver genbrug, når Røde Kors samler tøj og har mange aktiviteter. Nogle kommuner samler og sælger tøj. Det skal de ikke have lov til. Det er da helt hul i hovedet, mener Brian Mikkelsen.

98 kommuner omsætter årligt for 230 milliarder kroner. Men de tjener kun 300 millioner kroner på "indtægtsdækket virksomhed".

Det er "mindre end et hår i suppen", mener Kommunernes Landsforenings formand, Martin Damm (V).

Brian Mikkelsen fastholder, at kommunernes aktiviteter udgør et stort problem.

- Der er nogle principper i, at kommuner driver genbrug med videresalg af affald og elektronik, som vi har afleveret gratis. Private virksomheder skal selv tjene penge, siger Brian Mikkelsen.

- Man skal ikke bruge skatteborgernes penge på at udkonkurrere private virksomheder. Det er en meget, meget vigtig principiel sag.

Spørgsmål: - Men kommuner må ikke lave private virksomhed efter kommunalfuldmagten?

- Det er ikke nok. Det kan vi jo se. Nogle kommuner udvikler it-løsninger, siger Brian Mikkelsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx