Af Ritzau - 17/04-17 16:05; Opdateret: 17/04-17 16:48

Motorvejsspor delvist genåbnet mellem Kolding og SkærupMotorvejsspor delvist genåbnet mellem Kolding og Skærup

Påsketrafikken på to jyske motorvejsstrækninger blev mandag eftermiddag ramt af ulykker.

Mandag ved 16.30-tiden blev motorvej E45 mellem Kolding og Skærup genåbnet i det ene spor.

Strækningen blev tidligere på eftermiddagen spærret på grund af en ulykke.

En personbil og en lastbil stødte sammen, og lastbilen havnede i rabatten.

Det betød, at begge vognbaner blev spærret, og det gav kødannelse på stedet.

Der skete kun materielle skader ved ulykken.

Nogenlunde samtidig blev Herningmotorvejen lukket i det østgående spor fra Harlev og ind mod motorvejskrydset ved Aarhus.

Strækningen blev genåbnet efter kort tid.

Det var ifølge Østjyllands Politi formentlig en kraftig haglbyge, der var årsag til, at der skete ikke bare en, men fire-fem mindre sammenstød på samme tidspunkt.

En person blev efterfølgende kørt til tjek på skadestuen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx