Af Ritzau - 14/12-16 12:16; Opdateret: 14/12-16 13:10

Politiet genåbner bandeklubhuse i Odense efter skyderierPolitiet genåbner bandeklubhuse i Odense efter skyderier

Konflikt mellem Hells Angels og Black Army fik politiet til at lukke klubhuse. Efter to måneder åbnes de igen.

Fyns Politi har besluttet at ophæve lukningen af Hells Angels og Black Armys klubhuse i Odense.

De to banders huse blev lukket for adgang 4. oktober efter en tiltagende konflikt mellem de to grupper, hvor der i flere tilfælde er blevet skudt.

- Der har nu i en længere periode været roligt omkring de to klubhuse. Derfor har vi vurderet, at der ikke længere er grundlag for at holde dem lukket, siger vicepolitiinspektør Jens Langdal.

Forud for lukningen blev begge klubhuse ransaget. Politiet fandt dengang to skydevåben, en kniv, peberspray og flere slagvåben.

- Vi holder naturligvis fortsat øje med både de to adresser og med bandemiljøet i det hele taget, siger Jens Langdal.

Det er ikke mere end en måned siden, at en tilsyneladende tilfældig person kunne være blevet offer for bandekonflikten.

12. november blev der affyret mindst 19 skud mod en 21-årig mand på åben gade i det centrale Odense. Efter alt at dømme troede gerningsmændene, at den 21-årige var en anden. Ingen kom dog til skade ved skyderiet.

I en anden situation - 27. august - blev et medlem af Hells Angels ramt af skud i Odense. I den sag er en mand sigtet for drabsforsøg.

Også 5. oktober blev der skudt i Odense. Her blev en 52-årig mand ramt i benet, da han opholdt sig i havekolonien Søndergårds Haver.

På trods af de nu åbne klubhuse er der fortsat visitationszone i den centrale del af Odense. Den gælder foreløbigt frem til 21. december.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiker vil gøre comeback i...
bt.dk
30-årig søn nægtede at flytte...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Multiresistente bakterier spreder sig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx