Af Ritzau - 28/12-16 13:43

Flere tusinde politifolk skal forhindre nytårsoptøjer i KölnFlere tusinde politifolk skal forhindre nytårsoptøjer i Köln

Der vil være politi i alle tog, som ankommer til Köln ved årsskiftet. Formålet er at forebygge nytårsoptøjer.

Knapt et år efter, at indbyggerne i Köln blev rystet af optøjer, tyverier, vold og seksuelle overgreb nytårsaften, præsenterer politiet i den tyske by onsdag planer om øgede sikkerhedsforanstaltninger op til årsskiftet.

Vidner har fortalt, at der var hundredvis af mænd, der lignede arabere eller nordafrikanere, til stede på banegården og i den centrale bydel ved nytårsfejringen sidste år, og at gerningsmændene var blandt dem.

Myndighederne vil forhindre, at noget lignende gentager sig og har opbygget et stort sikkerhedsapparat. Politiet vil blandt andet være til stede i alle tog, som ankommer til Kölns banegård op til nytåret.

- Vi vil forstærke politiets tilstedeværelse ved grænsen også, siger en talsmand for politiet, Wolfgang Wurm, ifølge avisen Express.

Han tilføjer, at 90 procent af gerningsmændene fra optøjerne for et år siden kom fra andre steder end Köln.

Ud over bekymringen for en gentagelse af optøjerne i den centrale del af byen er der frygt for angreb begået af islamistiske ekstremister.

- Siden angrebet med en lastbil i Nice har vi arbejdet med vejafspærringer. Det vil også ske i nytåret, siger politiets talsmænd, som oplyser, at der vil blive opsat afspærringer med politibiler og betonblokke.

I selve Köln vil der være indsat en politistyrke på 1500 mand. Det er over ti gange så mange som sidste år.

Wolfgang Wurm siger, at der i delstaten Nordrhein-Westfalen vil være udkommanderet en yderligere politistyrke på 800 mand.

- Vi har lært af de angreb, som er sket i EU, siger Wurm.

Politidirektør Jürgen Mathies understreger, at han er overbevist om, at der er fundet en balance, så sikkerhedsopbuddet ikke går ud over festlighederne i forbindelse med årsskiftet.

Myndighederne frygter også, at tyske højreekstremister vil demonstrere, selv om en bebudet aktion er blevet forbudt.

Volden i Köln nytårsaften sidste år førte til en intensivering af diskussionerne om, hvorvidt Tyskland kan håndtere de 1,1 millioner asylansøgere, som kom til landet i 2015.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Per undrer sig: Mor har været død i 9...
bt.dk
Skærpet mistanke: Udbredt kemikalie...
bt.dk
Beredskabsstyrelsen advarer grill- og...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx