Af Ritzau - 23/12-16 12:43

Stribe af trafikuheld rammer travle julerejsendeStribe af trafikuheld rammer travle julerejsende

På en af årets travleste rejsedage er trafikken tæt. Flere motorveje har været spærret efter sammenstød.

Flere færdselsuheld har fredag ramt den travle juletrafik.

Både på motorvejen vest for København og på Fynske Motorvej er bilister kommet galt afsted.

Hovedstadens Beredskab oplyser på Twitter, at fire personer er kommet til skade i et sammenstød mellem tre biler på Motorring 3 i sydgående retning.

En af de involverede er alvorligt kvæstet.

Samtidig betyder uheldet, at trafikken er forsinket. Ved middagstid er flere spor dog åbne igen.

På Fynske Motorvej er det gået galt ved Ålsbo. Her skabte et sammenstød i en periode en kø på tre kilometer.

I den situation slap alle dog relativt let fra uheldet.

- Kør nu forsigtigt, så alle kommer sikkert frem til jul, skriver Fyns Politi på Twitter.

Tidligt fredag kørte to biler desuden frontalt sammen på Hjørringvej lige uden for Sindal. Ifølge Nordjyllands Politi ser det ud til, at bilernes førere er kommet slemt til skade. Men begge meldes uden for livsfare.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx