Af Ritzau - 08/06-17 21:56

Medie: Regeringen vil styrke diplomatiet i brændpunkterMedie: Regeringen vil styrke diplomatiet i brændpunkter

Danmarks kommende udenrigspolitiske strategier bygger blandt andet på mere tilstedeværelse i særlige områder.

Danmark skal fremover øge sin bemanding på ambassader der, hvor der er mest på spil.

Det fremgår af et udkast til den nye sikkerheds- og udenrigspolitiske strategi, som Jyllands-Posten har set.

Strategien udpeger ifølge avisen de fem største udfordringer for Danmark lige nu og giver svar på, hvordan danske interesser bedst varetages i den sammenhæng.

Det gælder blandt andet i forhold til Rusland, som i kraft af sin aggressive fremfærd og geografiske nærhed til Danmark påkalder sig større opmærksomhed.

Derfor hedder det i udkastet, at bemandingen på ambassaden i Moskva skal øges, ligesom indsatsen mod cyberangreb og russiske missionskampagner skal styrkes.

Brexit og migrationsudfordringer betyder desuden, at EU-repræsentationen skal styrkes, ligesom ambassader i Mellemøsten og Afrika også skal opnormeres med specialister i migration.

Og endelig står Arktis også fortsat højt på dagsordenen. Derfor skal suverænitetshåndhævelsen foregå endnu tydeligere, samtidig med at overvågningen styrkes.

Den ny sikkerheds- og udenrigspolitiske strategi har været undervejs i et års tid.

I maj sidste år foreslog ambassadør Peter Taksøe Jensen i sin egenskab af udenrigspolitisk rådgiver, at man udarbejdede en sådan strategi med jævne mellemrum.

Den strategi, der fremlægges i sin endelige form i næste uge, gælder for perioden frem til og med næste år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx